Velkommen til Feggesund Færgekro
Alle bestillinger sker som sædvanligt på telefon +45 9775 1032. Vi glæder os til at se dig.
Kroen ligger på Mors’ nordligste spids kun en halv snes skridt fra Limfjorden med udsigt til Thy.
Kroen er ca. 400 år gammel og har været ejet af samme familie siden 1910. I dag er det Preben Pedersen, der ejer og driver stedet. Kroens mange stuer, har hver sin charme, samt fjordudsigt.
Fra kroens fire dobbeltværelser er der den smukkeste udsigt over Limfjorden.
Feggesund “færgen” og kroen ligger side om side. Færgen transporterer gæster fra Thy-siden og til Feggesund Færgekro. Nær færgehavnen er der en kaj, som muliggør, at lystsejlere kan lægge til ved kroen og få sig en middag undervejs på sejlturen.
Kroens specialitet er pande-stegte ÅL, med hvide kartofler og persille sovs. Spis alle de ÅL du kan og få betjening i topklasse. Kaffen laves altid på Madame Blå, og der serveres hjemmebagte småkager. Kroen oser af stemning og atmosfære, og den gode hjemmelavede kromad serveres i de hyggelige krostuer, alle med fjordudsigt.
Det er muligt at lægge til i båd ved kajen nær kroen.
Mere end 30.000 ål ender hvert år deres vandring på Feggesund Kro, det svarer til, at der steges mindst 5 tons ål om året.
Der er nyetablerede handicapvenlige adgangsforhold og toiletfaciliteter.
Gratis trådløs internet adgang.
Fra efterårsferien og til påske åben fredag, lørdag og søndag. Mod forudbestilling åbent for selskaber og udflugter hele året.
Al bestilling via telefon 9775 1032